Formålet med denne blog og podcast er at udforske den moderne rytmiske a cappella musik og dele min begejstring for kunstformen. Jeg håber derigennem at inspirere andre til at udøve og opsøge a cappella musik i Danmark.

Jeg er inspireret af amerikanske podcasts så som Mouth Off, Acapodcast og A cappella U. Desværre er ingen af disse længere aktive. Under alle omstændigheder syntes jeg, at der mangler en dansk a cappella podcast, som kan sætte fokus på de mange gode danske a cappella udøvere.

Podcasten skal være en månedlig udgivelse af 30 til 40 minutters varighed. Indholdet vil være interviews, præsentation af nye udgivelser, reportager fra festivaller og koncerter, samt faste emnesegmenter. Ind imellem vil der blive afspillet lydeksempler, indspillede sange og koncertoptagelser.

Povl Barkler

Povl Barkler

Grundlægger

Jeg havde sunget i a cappella kor i mange år før jeg rigtig begyndte at dyrke det selv.

Jeg kan placere det ret præcist til 2005, hvor jeg hjemvendt fra Rytmisk Korfestival i Aalborg tænkte, at jeg måtte finde ud af hvorfor jeg ikke kunne lide det samme a cappella som mine venner der var med.

Jeg bestilte derfor tre albums på a-cappella.com. Toxic Audio: “Word of Mouth”, 17th Avenue Allstars: “True Colors” samt “Best of College A Cappella 2005”

Jeg var solgt, da jeg hørte Toxic Audios udgave af Bring Me to Life (opb Evanescence) Derfra gik min rejse via The House Jacks og alle BOCA opsamlingerne til tyske/østrigske grupper som Maybebop og Mauf. og til Bauchklang, The Boxettes og Duwende.

Jeg søger konstant efter ny inspirerende a cappella. Tidligere var det primært i podcasts men nu fylder YouTube mere og mere. Det kan du fx se i min klumme Mandags A Cappella.

Jeg synger selv i det københavnske a cappella-kor Rockkoret. Det har jeg gjort siden 1999.

Om Koda og Gramex

Når man afspiller musik i en podcast som denne, er der flere forskellige skabende kunstnere involveret. Der er sangerne, som har indspillet musikken, der er komponisten, som har komponeret musikken og så er der tekstforfatteren, som har skrevet ordene.

Vild Med A Cappella handler om at hylde og udbrede kendskabet til a cappella musik og kunstnerne bag.

I Danmark varetages kunstnerens rettigheder af to organisationer Koda og Gramex. Koda repræsenterer komponister og tekstforfattere, mens Gramex repræsenterer de indspillende kunstnere.

Vild Med A Cappella har indgået en aftale med Koda om brug af musik i podcasten. og derfor er Musikken på denne tjeneste stillet til rådighed med tilladelse fra Koda og NCB.

Gramex har ikke aftale- og prisstruktur, som tilgodeser en original podcast som Vild Med A Cappella. Det er endnu ikke indenfor vores økonomiske muligheder at indgå en aftale med Gramex, som er beregnet til licensfinansierede eller kommercielle radiostationers podcasting af traditionelle radioudsendelse. I stedet for har vi efter råd fra Gramex på forhånd indgået en aftale direkte med de indspillende kunstnere om anvendelse af deres musik i podcasten.