Så blev det første december igen, og dermed starter dette års julekalender. Jeg har valgt at starte med finske Forks udgave af “Last Christmas”, for selvom Wham-klassikkeren er godt fortærsket, så er der mange udholdelige a cappella-versioner derude. Jeg valgte Forks udgave fordi, jeg kommer til at savne dem, når de lægger mikrofonerne på hylden i 2020. Heldigvis kommer jeg til at opleve dem live mindst én gang til inden det sker – og det bør du også gøre, hvis du får muligheden.