Six Appeal har også set julefilm og har kastet sig over “What’s This?” fra “The Nightmare Before Christmas”. Udover at det er et godt arrangement, så rammer den flotte video også en hakket stop-motion-vibe, hvilket er tro imod den oprindelige film.

Året startede med at Six Appeal skiftede sammensætning, og siden har de været meget aktive på sociale medier. Jeg har været imponeret over hvad de har præsteret i år, og jeg overvejede at tage til Vocalmente i år, hvor de var på plakaten. Det er så udskudt til 2021 – så jeg håber virkelig, at Vocalmente 2021 bliver til noget.