Da jeg hørte Aluka for første gang, fik jeg samme følelse som, da jeg hørte Transister Radio Girls for første gang. Det var følelsen af “JA! For pokker! Det er sådan det skal være!” Og mens jeg skriver dette har jeg Aluka’s debutalbum Spaces i ørerne.

Aluka er fra Melbourne og består af tre kvinder. Det er ikke mange, men det fungerer rigtig godt. Så godt faktisk, at jeg slet ikke savner bas – og det er store ord når det kommer fra mig.

  • Keep My Cool er simpelthen en god sang. Spinkel men fuld af energi. Uventede harmonier og gearskift. Og charmerende.
  • Videoen er charmerende og aparte på samme tid. Men den passer godt til stemningen og mit første indtryk af Aluka. Simpel, som den er, er den alligevel svær ikke at se til ende
  • Det er en original sang. og det er jeg pjattet med. og så er der en making-of video tilgængelig også. Det er rart at kende lidt mere til sangen og en god måde at lære bandet at kende på.

Aluka er helt klart et nærmere bekendtskab værd. Og det er der heldigvis rig mulighed for på deres youtubekanal. Keep My Cool er den eneste officielle video indtil videre, men der er en fin lille video om indspilningen af hver af sangene på albummet, og der er flere gode koncertoptagelser. Fx er deres Justin Timberlake mash up fantastisk.

Jeg håber, at der er meget mere på vej fra Aluka.