Det er måske ikke en ny gruppe, og måske er jeg stødt på 42five før, men jeg er imponeret over det, jeg just har fundet på youtube med VoicePlay.

  • Tenorsolo – det komme måske bag på mange, men jeg er imponeret over Earl Elkins, Jr.’s tenorsolo. Utrolig lys men med kerne og godt drive. Og så bidrager det til overraskelsesmomentet at han ikke just ligner en der skal til at synge en så høj tenor.
  • Fremdrift – der er flere fine videoer på VoicePlay’s youtubekanal, og valget stod mellem denne eller den her. I begge tilfælde holder bassen og vp’en godt sammen på det hele. Og er der en god bas, har det min opmærksomhed fra starten af…
  • Godt valgt sang. Når valget faldt på deres cover af Daft Punk, er det fordi jeg godt kan lide, når repertoiret er velvalgt uden at være for oplagt. Og så selvom det nye Daft Punk er lidt mere tilgængeligt end det Mike Tompkins bedriver.
  • Hurtige videoer. Flere af videoerne på VicePlays kanal er skåret over den samme læst. De fem medlemmer (evt. med en gæst som her) i studiet, et par kameraer og så klippes det interessant. Det er smart fordi det funger for dem og så kan der ikke være så langt fra tanke til YouTube.