Internettet giver mulighed for at komme i kontakt med ligesindede over hele verden. Det er sådan jeg fandt denne mandags a cappella.

Selv ser jeg ikke Game of Thrones, men det er godt set at lave en a cappella udgave af temaet. At vælge et aktuelt hit eller teamet fra en populær serie giver ekstra hits. Og denne video har da også i skrivende stund fået lige så mange hits på en uge, som den foregående har fået på 7 måneder.

Men når man nu går hele vejen med kostumer, de rigtige locations og et godt arrangement, hvorfor så ikke give et interesseret publikum (som undertegnede a cappella-nørd) mulighed for at lære gruppen lidt bedre at kende?

Jeg har googlet mig frem til, at 2for6 er israelsk og at de er unge . Men derudover er det sparsomt hvad, jeg kan finde om gruppen. På deres Youtube, Google+ og Facebook er den mest udtømmelige beskrivelse “2For6 – The newest name in the a cappella world.
Coming from a small country, with one mission only – adding more flavor to the wonderful world of music.”

Det lille land er åbenbart Israel, men jeg tvivler på at de er de nyeste i a cappella verdenen mere (grundlagt 2012 i følge FB)

2for6 har lavet nogle fine og meget forskellige ting på YouTube. Jeg håber, at de bliver ved med at producere video. Men gerne mindre hemmelighedsfuldt.