Det var kun et spørgsmål om tid før jeg kom til canadiske Daniel Hanson i mandagsvideoserien. Han er i stigende grad dukket op i mit youtubefeed med spændende ting. Når det så endelig blev hans tur, så sker det med et brag af et cover af Michael Jacksons “Black or White”.

Jeg måtte lige tjekke op med originalen for at se hvad han har beholdt. Det er ikke meget: teksten og en svag ide om melodien. Men det er fantastisk. Resten virker så legende og naturligt at det minder mig om Bobby McFerrin.