Duwendé har skiftet ud i startopstillingen med tilføjelsen af Kylie Mowry til gruppen. Det fejrer de med en video med Earth, Wind & Fire’s “Fantasy”. I al den tid jeg har kendt gruppen – og måske altid – har de været besat med én kvinde og fem mænd. Men de har før skiftet medlemmer, så jeg synes det bliver spændende hvad tilføjelsen af Kylie kan gøre ved deres lyd. For selvom “Fantasy” har en umiskendelig Duwendé-sound, så er der måske lidt mere diskant på nu. Eller er det bare mig? Dejligt er det i hvert fald.