Fermata Towns video af The Black Keys “Lonely Boy” fortjener langt flere views end de 231 som den har i skrivende stund.

Det er virkelig en flot og underholdende video, som Fermata Town har fået skruet sammen.  Umiddelbart ser det ud til, at det er deres første producerede musikvideo efter en række koncertoptagelser.

Koncerter optaget fra publikums position kan gå begge veje, men i Fermata Towns tilfælde viser de, at den store Bostonbaserede gruppe har noget at byde med.

Jeg håber derfor, at de lægger flere nye videoer ud – og de behøver ikke at have samme ambitionsniveau som Lonely Boy. Jeg tror, at en jævn strøm af gode videoer kan øge antallet af views.

Men tusind tak for den flotte video.