Jeg havde svært ved at vælge denne mandags a cappella-video. Valget faldt på Northern Lights‘ udgave af “Don’t Look Back in Anger” med Oasis krydret med Sigmas “Nobody to Love”.

Det der fangede mig ved netop denne sang er forsangerens udvikling fra helt spinkel i starten til at få mere og mere kerne.

Arrangementer er også meget velfungerende og godt sunget. Splejsningen af  de to sange er så velfungerende at jeg måtte tjekke de originale sange og tekster ud for at kunne skelne dem. Eller også er mit kendskab til Oasis bare for begrænset.

Uanset hvad kan jeg dog meget bedre lide Northern Lights udgave.