Jeg starter 2018 med at se tilbage på sangene for 2017 i form af RosendaleSings‘ medley over 29 sange fra året der gik. Det er femte gang RosendaleSings aka Brian Wong samler et a cappella-årsmedley og den erfaring fornægter sig ikke. Når så mange sange skal smedes sammen kan man ikke fedte med overgangene, og det bliver der heller ikke. Der vil uvægerligt være temposkift undevejs men det hænger fint sammen til én færdig og hel sang.