Onsdagens kategori er Augmentet hvor alt er tilladt. Loop, effekter, pedaler… kun fantasien sætter grænser. Jeg havde nok håbet på lidt mere fantasifuldhed. Jeg hører mest bare effekter lagt på enkelte stemmer som oktaver på bassen eller distortion og ekko. Kun en enkelt gruppe havde maskiner med på scenen.
Det er fire deltagere til start i den ikoniske Dom im Berg, da georgiske The Bookmarks havde meldt afbud.
Elision er opstået ud af den britiske universitet scene, og det kan man godt høre. Selvom de måtte lade sangere blive tilbage for ikke at Bryde grænsen på 12 sangere på scenen så fyldte de stadigvæk godt ud rent mandskabsmæssigt. Lyden er også som man kan forvente af et collegeband kraftig og busy, men de havde også en god energi. Men indimellem var det svært for solisten at trænge igennem det kraftige akkompagnement.

Beat Poetry Club fra Østrig har jeg fulgt længe, og senest oplevede jeg dem ved den internationale a cappella festival i Hannover. Deres stil kræver et solidt rytmisk underlæg og en stærk solist. Det havde de da også som oftest, så de efterlod et rigtig stærkt indtryk på mig. Men især imponerede af deres sceneshow og koreografi, som på en eller anden måde var rettet mod publikum mere end nogle af de andre optrædende i aften. Og derfor var det også min mit bud på en publikumsfavorit. De fik fortjent en særpris af juryen for deres stærke bas og beatboxunderlag.

eleven seconds fra Tyskland var aftenens modigste optrædende. Som de eneste have de maskiner med på scenen, og efter en indledende sang brugte de resten af deres tid på en fortolkning af The Real Groups Gøta. Efter et par indledende vers af Gøta begyndte to af sangerne at lege med en looper og et kaospad af en slags. Senere faldt de tre andre sangere ind med improvisationer som mod og medspil til de to ved maskinerne. Jeg er ikke sikker på at det faldt i god jord hos alle publikum, men jeg nød det. De modtog også en særpris af juryen for “playful experimentation”

zwo3wir fra Østrig mødte vi også i gårsdagens Unplugged-konkurrence. Ved den lejlighed var det min oplevelse at de ville være bedre med mikrofoner, og det var også tydeligt når man så dem i aften. Det flød bare mere naturligt for dem, og balancen mellem solist og og resten af bandet var bare bedre. Selvom jeg håbede på nogle andre så var det helt på plads af de modtog publikumsprisen.

Jeg havde selv svært ved at vurdere hvem, der ville vinde i aften. Jeg synes ikke, at der var nogen, der var klart foran de andre. Men juryen havde Beat Poetry Club som vindere foran Elision og zwo3wir. Og det kan jeg sådan set ikke være uenig i.
