En af mine skyldige fornøjelser er tysk a cappella musik. Og en af eksponenterne for denne kærlighed er Van Canto. Jeg er vild med dem af flere årsager:
- De går all in. De parodierer ikke metal, men synger hero metal fordi det er det de gør. Det gør også, at de optræder ved metalfestivaller.
- Det er anderledes. Det rykker ved opfattelsen af a cappella, og det kan jeg godt lide. Ja, trommerne er instrumentale, men jeg er ikke så dogmatisk, og i den genre fylder trommerne bare meget.
- Humor. Om det er selvindsigt eller ironi, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes, at deres stemmefordeling er morsom og meget rammende: Philip Dennis Schunke, Lead Vocals – Inga Scharf, Lead Vocals – Ross Thompson, Higher Rakkatakka Vocals – Stefan Schmidt, Lower Rakkatakka Vocals, Wahwah Solo Guitar Vocals – Ingo Sterzinger, Doom A Bass Vocals – Bastian Emig, Drums.
- Det får mig til at lytte til metal. Det er ikke en genre jeg lytter til ellers, men Van Canto er til at holde ud at høre på. Jeg lytter også til det på en anden måde end hvis det havde været almindelig metal. Det bekræfter mig i, hvor fantastisk et instrument stemmen er.
Denne mandags a cappella er en koncertoptagelse fra 2011. Det er en imponerende venue de spiller i, men det er nok også til en metalfestival. men alligevel har de godt fat i publikum. Hvor tit ser man crowd surfing til a cappella?
