Rockapella er en af de gamle moderne a cappella grupper. Alene navnet antyder, at de blev dannet, mens der nærmest var frit valg på navne. Det var så i 1986, og interessant nok er ingen af de stiftende medlemmer længere med.Rockapella har lige udgivet deres trettende album “Motown & More” og der fra har jeg fundet denne mandags a cappella “Pretty Much You”

Jeg tager tre ting med fra denne video:

  • Originalt – “Pretty Much You” er den eneste sang på albummet der er skrevet af et af bandmedlemmerne – omend det oprindeligt er fra et Scott Leonard soloalbum. Men det er godt nok for mig. det er forfriskende at høre god a cappella som ikke er spillet ihjel i radioen først.
  • God sang – Det kan godt være at den ikke har P3 hitpotentiale, men det er dog en behageligt bekendtskab. Og så fornægter rutinen sig ikke. De synger sgu godt.
  • God video – Det er også en pæn video, godt produceret. Det er godt nok primært head shots men der sker alligevel nok til at den ikke bliver kedelig undervejs.